| apophysis 2.0.2 - en hurtig introduktion: |
![]() |
| Det følgende forudsætter at du har
downloadet, installeret og startet programmet (og at
default-indstillingerne ikke er ændret!). Ved hver opstart finder du i vinduet til venstre 100 tilfældigt genererede fraktaler. Du kan kigge dem igennem én for én ved at trykke pil-ned på tastaturet (alt efter hvor hurtig din computer er, kan der gå et øjeblik før det nye billede dukker frem i vinduet til højre). Når du har fundet en passende fraktal at rendere, klikker du den tredie knap fra venstre (Render, CTRL+R) og dette vindue kommer frem: NB: hvis du ønsker at gemme den aktuelle fraktal med henblik på senere brug, så skal du vælge Files/Save as og huske at angive et relevant navn. Du vil så senere kunne åbne filen my flames og arbejde videre derfra. |
![]() |
| Her skal du angive størrelsen af det
renderede billede og det vil typisk være en af standard skærmstørrelserne
hvor 1024-768 stadig er den mest udbredte (forholdet mellem højde og
bredde er 3:4 eller 1,3333...), men de fleste nyere fladskærme benytter
f.eks. 1280x1024 (forholdet mellem højde og bredde er 4:5 eller 1,25).
Andre muligheder er 1280x960 eller 1600x1200 (hvis du vil lave et komplet
sæt baggrundsbilleder). Afslut med at klikke på Render-knappen og vent (i
dette tilfælde tager det typisk omkring fem minutter at rendere billedet).
Afslut med at klikke Close-knappen. Hvis du ændrer værdien i quality
fra 200 til f.eks. 300, får du en højere detaljeringsgrad men fordobler
samtidig renderingstiden. PS: at 'rendere' et billede vil sige den proces hvor programmet bygger billedet op pixel for pixel. Jo større billede og jo større detaljeringsgrad, jo længere tid tager det. Mængden af RAM er også afgørende. I eksemplet ovenfor renderes på en computer med 512MB hvor programmet sætter sig på næsten to trediedele af den fysiske hukommelse! PPS: hvis du har for lidt fysisk hukommelse kan du omgå problemet ved at sætte flueben i limit memory usage og vælg den mængde ram, der er til rådighed. Det får programmet til at rendere billedet i to eller flere 'fliser' og betyder en væsentlig forlængelse af renderingstiden, men på den anden side giver det dig mulighed for at lave nogle meget store billeder. PPPS: hvis du for det meste arbejder med de samme indstillinger, kan du med fordel gemme dem ved at klikke gem-ikonet og angive et navn. |
![]() |
| Hvis du klikker knap nr. 13 fra venstre kommer ovenstående skærm frem hvor du kan 'mutere' din fraktal ved at klikke i et af de otte små vinduer (vinduet i midten er det aktuelle billede). Trend-menuen indeholder forskellige typer af transformationsmodeller. Eksperimentér! |
![]() |
| Hvis du klikker knap nr. 11 kommer du ind i Gradient-vinduet. Her kan du afprøve forskellige farveskemaer på fraktalen. Eksperimentér! |
| Programmet kan downloades herfra:
http://www.apophysis.org/ Når du har installeret programmet, kan du hente yderligere informationer i hjælp-filen og læse en teoretisk afhandling om fraktaler i flame.pdf (der ligger i den mappe programmet er installeret i). |
|
klaus johansen © 2006 - tirsdag den 13. juni 2006 |